Fortæl os, hvilke cookies vi må placere. Når du klikker på 'Væsentlige cookies', indsamler vi ikke personlige data, og du hjælper os med at forbedre webstedet. Når du klikker på "Accepter cookies", får du en optimal webstedsoplevelse.
Mere om privatliv og cookies..
At gøre haven vinterklar om efteråret
På nuværende tidspunkt er vi stadig midt i efteråret, men alligevel er det allerede tid til at tænke på vinteren. Især når det gælder havearbejde. Efterhånden er det ved at være tid til at komme i gang med at gøre haven vinterklar. Efteråret er det perfekte tidspunkt til det, fordi det hverken er for varmt eller for koldt! Vi har lavet en liste over en række småopgaver, som du kan gå i gang med i haven for at være godt forberedt til vinteren.
Visne blomster og blomsterstilke
I efterårsmånederne er det fleste planter i haven afblomstrede. Alle planter, der har blomstret om foråret og sommeren, har visne blomster og blomsterstilke om efteråret. Nu er det tid til at klippe visne blomster og de stilke, som de hænger på, af. De er ikke længere pæne at se på og de visne blomster og stilke kræver masser af energi af planten. Sørg for at lade blade og bladstilke sidde på planten. De danner nemlig en naturlig beskyttelse mod frost, hvilket reducerer risikoen for skade på planten om vinteren.
Nedfaldne blade
Om efteråret begynder træer og buske at tabe deres blade. Vi plejer at fjerne dem med det samme for at gøre haven ryddelig igen. Det anbefales også stærkt at fjerne blade og løv fra græsplænen! Nedfaldne blade kan nemlig medføre brune pletter i græsplænen. Men det er bedst ikke at fjerne blade, der der er faldet ned på jorden omkring planter. Når bladene nedbrydes, danner de et naturligt lag af humus, der indeholder mange næringsstoffer til planterne.
En ren havedam
Har du en havedam? Så er det vigtigt at fjerne døde damplanter og blade fra dammen. På denne måde undgår du, at vandkvaliteten forringes, og risikoen for alger om foråret nedsættes. Det er også vigtigt, at havedammen ikke fryser helt til om vinteren. Dette kan undgås f.eks. ved at anbringe en undervandspumpe eller noget andet i dammen, der sørger for bevægelse i vandet. Bevægelsen skaber ilt i vandet, og dermed kan dammen ikke fryse helt til.
Kom godt igennem vinteren
Desuden er det vigtigt at tage planter, der ikke tåler frost, indendørs eller at beskytte dem ved at pakke dem ind. Eventuelle visne knopper på planterne bør skæres væk, og der skal sørges for, at græsplænen ser pæn ud, men græsset må ikke være mejet for kort!
Når du er færdig med alle ovennævnte småopgaver, kan du være sikker på, at din have overlever vinteren godt og at den stadig vil være smuk at se på til foråret!
du leder efter? Vi hjælper dig gerne!
b2b@heijnen-plants.com